Tema: Hjælp dit barn til sunde digitale fællesskaber

De fleste børn og unge er online mange timer om ugen i digitale fællesskaber som sociale medier eller spil. Og hvis du synes, det er svært at følge med som forælder, er du ikke alene.

Det kræver viden og værktøjer at deltage i og være med til at skabe sunde digitale fællesskaber, hvor alle trives.

Men hvordan støtter man egentlig sit barn i en verden, man knap nok selv kender? 

1. Vær nysgerrig

Det første – og måske vigtigste – vi som forældre kan gøre, er at vise vores børn, at vi interesserer os for alle dele af deres liv, også den digitale del.

Det gør vi bedst, når vi spørger nysgerrigt og fordomsfrit ind til børnenes hverdag på nettet. Og her er det vigtigt, at vi anerkender deres digitale liv og spørger ind til det på samme måde, som vi spørger ind til skoledagen eller fritidsaktiviteterne.

Det er selvfølgelig en balance, for ingen børn gider et forhør. Men prøv dig frem og grib chancerne, når de er der.

Du kan fx spørge ind til dit barns gamer-sprog, når du hører et udtryk, du ikke forstår. Eller spørge, om du må prøve et filter, når Snapchat alligevel er åben. Børn og unge synes tit, at det er sjovt at være eksperten. 

Spørgsmål, du kan stille

• Vil du ikke vise mig det sjoveste, du har set på nettet i denne her uge?

• Har du lært noget på nettet, som du ikke vidste i forvejen eller kunne i forvejen? (fx en dans, en hobby, historiske fakta mv.)

• Hvad tror du egentlig, jeg laver, når jeg sidder med min telefon/computer?

2. Bevar roen 

Som forældre kan man godt få sved på panden, når man hører om alle de ting, der kan gå galt på nettet.

Her skal vi huske, at børn og unge ikke skelner mellem online og offline på samme måde, som vi gør – og at begge dele kan være lige vigtige. Vores børns liv online rummer både gode og dårlige oplevelser – ligesom i skolegården. 

Derfor skal vi også passe på, at vores bekymringer ikke fylder for meget, når vi taler med vores børn om deres digitale liv.

Hvis børnene oplever, at vi har et kritisk syn på online fællesskaber, kan det have den konsekvens, at de ikke vil dele digitale oplevelser og problemer med os. Men det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke skal dele dine egne holdninger eller erfaringer eller være på vagt over for det, som foregår online.

Så bevar roen, lyt og hjælp i stedet for at skælde ud, hvis dit barn står i en svær situation online – også selvom dit barn måske bærer en del af ansvaret.

Alternativet er, at dit barn vælger at stå alene med problemerne, og så får du slet ikke chancen for at hjælpe.

3. Snak om social dannelse – online og offline

Den digitale verden kan give adgang til nye fællesskaber. Opstår der svære situationer online, handler det ofte om generel mangel på social dannelse.

Men når det er sagt, så er der dog nogle funktioner, som det kan være en god idé at tale med dit barn om.

På medier som F3, Jodel og Reddit kan man fx stille hinanden anonyme spørgsmål. Den funktion frister desværre nogle børn og unge til at være ekstra grove, fordi de ikke skal stå til ansvar for det, de skriver.

På medier som Snapchat og Messenger kan muligheden for at oprette grupper betyde, at enkelte børn holdes udenfor.

Når de børn, der ikke er inviteret med i fællesskabet, opdager gruppen, er det selvfølgelig sårende. Det trækker tråde ind i det fysiske liv, og det kan være ødelæggende for klassefællesskabet. 

Spørgsmål, du kan stille

• Hvilket socialt medie er dit yndlingsmedie? Hvad kan du særligt godt lide ved det?

• Hvis du skulle lave dit helt eget sociale medie, hvordan skulle det så være? (snak fx om målgruppe, koncept, kultur osv.)

• Vil du fortælle mig om et digitalt fællesskab, du ikke tror, jeg kender? (fx et socialt medie eller spil)

4. Snak om forskellen på skriftlig og mundtlig kommunikation

På nettet foregår rigtig mange samtaler på skrift. Her bliver mange signaler til få, når kropssprog, ansigtsmimik og toneleje nedkoges til korte beskeder og emojis.

Derfor er det en god idé, at du som forælder taler med dit barn om forskellen på skriftlig og mundtlig kommunikation.

Du kan også opfordre dit barn til at spørge direkte, hvis han eller hun er i tvivl om, hvad en anden person mener i en besked.

For nogle unge kan det dog være en fordel at indgå i fællesskaber, hvor man primært skriver sammen. Hvis man fx er meget genert, kan det føles lettere at få ordet i det digitale rum, og det giver mere tid til at formulere sig.

Spørgsmål, du kan stille

• Er der ting, du foretrækker at skrive om digitalt? Eller ting, du foretrækker at tale om ansigt-til-ansigt? Fx at lave aftaler, snakke om følelser eller tage en diskussion. Hvorfor?

• Hvad gør du for at være sikker på, at dine venner kan forstå, hvad du mener, når I skriver sammen? Hvordan kan man fx vide, om noget er ironisk eller ej?

• Hvad er de uskrevne regler på dit yndlingsmedie? Er der fx en særlig måde at tale sammen på? Særlig slang? Eller noget, man absolut ikke gør?

5. Snak om svartider og FOMO

Et andet vilkår ved den digitale verden er, at kommunikationen ofte er forskudt i tid og sted. En besked kan blive læst, lang tid efter den er sendt.

En rapport fra Børns Vilkår og Trygfonden (2020) viser, at knap halvdelen af de adspurgte elever i 6. og 9. klasse synes, at man bør svare vennerne på sociale medier, så snart man har læst en besked.

Men det kan være svært at efterleve. Og børnene taler sjældent med hinanden om deres forventninger.

Forskellige opfattelser af, hvornår det er god stil at svare, kan derfor bidrage til irritation og stress blandt børn og unge.

Nogle børn oplever også stress i form af FOMO (fear of missing out) – frygten for at gå glip af noget. I en undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet (2018) angiver hele 66 % af pigerne og 40 % af drengene i de sene teenageår, at det kan være stressende at følge med på sociale medier. 

Spørg derfor dit barn, om han eller hun har talt med vennerne om svartider. Og tag en snak om begrebet FOMO. Måske kender du selv følelsen? I så fald kan du oplagt tage udgangspunkt i dine egne oplevelser.

Spørgsmål, du kan stille

• Har du prøvet at blive stresset, fordi du skulle svare hurtigt på beskeder eller følge med på sociale medier? Hvordan kan jeg hjælpe dig? (det kunne fx være ved at lave en app-timer, som slukker for Instagram, TikTok eller andre apps, når man har brugt dem 30 minutter på en dag)

• Hvad synes du ville være gode fælles regler for skærmbrug herhjemme? (måske skal alle lægge telefonen væk, når I spiser)